Vesterbro er en livlig og anderledes bydel med et stort udvalg af restauranter, caféer og barer. Lige i hjertet af København og med kort afstand til alt. Hovedbanegården og Strøget finder du også lige rundt om hjørnet.
Kvarteret betegnes i dag som et af de mest hippe områder i København, hvor mange unge mennesker bor og holder til. Et kvarter fyldt med liv og atmosfære.
Besøg Kødbyen, der er kendt for dens mange restauranter, caféer og barer. Bliv forelsket i området, og oplev en af verdens få ‘rigtige’ kødbyer.
Shop løs i de mange spændende designbutikker. Drik din kaffe på en af de hyggelige kaffebarer, og besøg Værnedamsvej, Københavns måske hyggeligste gade.